Hvad kan jeg tilbyde som tantramassør

Jeg har nu rundet mit første år som massør, og selvom jeg har en del erfaring med massage, så føler jeg stadig, at jeg er en slags nybegynder. Måske, fordi hver krop er unik og et uopdaget landskab. Måske fordi energi er alt andet end statisk og jeg aldrig ved, hvad energien mellem mig og min gæst fører med sig.
Jeg er meget optaget af vores kroppes energi og udveksling af denne. Når jeg masserer, modtager jeg en masse energi fra min gæst, som sætter gang i ny energi hos mig, som igen gives videre til min gæst.

Jeg er ved at udvide mit felt som tantramassør med en uddannelse som tao & tantramassør. Således træder jeg et skridt hen imod den alternative behandlerverden, der baserer sig på en tusindeår gammel kinesisk krops- og sundhedsopfattelse. Det er spændende, og jeg ser frem til også at kunne tilbyde taomassager, som bl.a. omfatter organ- og meridianmassage.

vand red.

Alegra Luz

Alegra Luz (Det glade lys) er en struktureret massage opdelt i forskellige faser. Den sidste fase – yoni eller lingam massage – er valgfri. Det aftaler vi i starten. Massagen foregår i et stille og opvarmet rum med god stemning og afslappende musik. Jeg bruger ikke røgelse i rummet. Du vil være nøgen under massagen, ligesom jeg også vil være det, og jeg masserer med økologisk olie.

Under samtalen i starten taler vi om forventninger og eventuelle udfordringer ved at skulle modtage en massage. Efter massagen taler vi om vores oplevelser.

Jeg er giver, og du er modtager.  Det er kun mig, der rører dig. Ikke omvendt.

Hygiejne og parfume

Der vil være mulighed for at tage et bad inden massagen. Hygiejne er vigtigt, når vi er så tæt på hinanden, kom derfor med rent hår og nyklippede negle. Jeg vil også bede dig om ikke at bruge parfume eller andre stærke dufte på massagedagen. Vores sanser bliver ekstra skærpede under en så lang massage, så det er vigtigt ikke at blive overstimuleret på lugtesansen.

Hvorfor laver jeg tantra

Jeg er påbegyndt en rejse ind i en for mig ny og kærlighedsfuld verden, hvor jeg tør udforske det ukendte, udtrykke min lyst og energi og opsøge nærværende, erotiske og bevidsthedsudvidende møder med mennesker. I min rolle som tantramassør er jeg optaget af at give kropslige oplevelser på det dybere plan, som min gæst kan transformere til udvikling.

Tantra er for mig udvidelse af min kropslige og mentale tilstedeværelse, hvor spiritualitet er en iboende kraft, der kan give adgang til universel kærlighed. Det er en stor mundfuld, fordi det er så ukendt og anderledes fra min tidligere livsrejse.

Tantraen er blevet vækket i mig, og det er en proces, der for alvor bliver skudt i gang i mødet med et andet menneske. For mig bygger det især på en længsel efter spirituelle møder, udlevet gennem kropsligt nærvær. Jeg har nok altid haft en tantrisk intuitiv tilgang til berøring, idet jeg ser kroppen som “et helt værk”, og de erogene zoner som en del af vores seksualitet og altså ikke hele vores seksualitet.

Min oplevelse og erfaring fra egen krop peger på, at alt det, der ligger ved
siden af vores primære seksuelle zoner, åbner for ligeså meget sensualitet, seksualitet og spiritualitet gennem bevidst og nærværende berøring.

Hele hudoverfladen er i stand til at blive stimuleret i både sensuel og erotisk retning, og de steder, som kan være lidt mere “tykhudede”, kan trænes i at reagere på stimuli. Det er et spørgsmål om bevidsthed og en aktiv tilgang til sansning.